Tro og tidsånd
På Tro og tidsånd beskæftiger vi os med tro, både som den kommer til udtryk i verdensreligionerne som eksempelvis kristendom, islam, buddhisme og hinduisme, men også i de mindre religioner.
Vi beskæftiger os desuden med beslægtede emner som etik, religionskritik og lignende.
Formålet med undervisningen i faget er at forstå, hvordan religion har betydning for individer og for grupper, og hvordan religion spiller en rolle på samfundsplan, historisk og i moderne sammenhæng.
”Tro” står for menneskers overbevisninger om livet, tilværelsens mysterier, det åndelige eller det guddommelige.
”Tidsånd” står for befolkningsgruppers kulturelle identitet, normer, tankemønstre og stemninger og trosmæssige strømninger.
Mennesker i hele verden er tilknyttet en tro, religion eller spirituel overbevisning og ritualerne er vigtige for at føle sig tilknyttet et åndeligt fællesskab.