Livsanskuelse
I en tid hvor vi døgnet rundt lever i en malstrøm af informationer, kan det være nødvendigt at standse op, fokusere og grave et spadestik dybere, end medierne oftest giver os mulighed for.
Vi beskæftiger os især med centrale tendenser og anskuelser inden for et bredt samfundsmæssigt område. Det drejer sig både om hverdagens aktuelle dagsordener, lige fra politik til eksistentielle emner samt globale problemstillinger som eksempelvis klima og magtbalance.
Faget giver med andre ord mulighed for at kunne følge med i, hvad der rører sig i samfundsdebatten og skabe mulighed for at danne sine egne holdninger og meninger i en konstruktiv dialog med andre.